Sikring af døre og vinduer mod indbrud og tyveri hos Nielsen & Søn

Vil du være mere tryg i eget hjem

Sikring af private hjem, butikker og andre erhverv

Antallet af indbrud har været faldende i Danmark siden 2011. Faktisk har det være mere end en halvering siden det toppede i 2009. Og det er stadig faldende.

I mange områder af landet er der mange indbrud, faktisk op med 4 i timen. Forsikringsselskaberne kræver i stigende grad, at man sikrer sig mod indbrud, og en af de ting man kan gøre, er at sikre vinduer og døre.

Man kan aldrig gardere sig 100 % mod indbrud, men gør man det sværere for tyven, kan det ofte forhindre et indbrud.

I 20 % af alle indbrud knuses ruden, 16 % tages glaslisterne af og ruden tages ud. 10 % har tyven brudt vinduet op på anden vis.

Hvis du ikke vil være en del af den kedelige statistik, der har fået uvelkomne gæster, er en effektiv måde at reducere chancen for indbrud ved at få installeret tyverisikring af døre og vinduer. Et område Nielsen & Søn er specialister i.

Tyverisikring af vinduer

Når man indbrudssikrer eksisterende vinduer, eftermonterer man envejsskruer eller sikkerhedsskruer i glaslisterne, så vinduesruden ikke kan tages ud udefra.

Man kan også isætte specielle sikkerhedsruder i både nye og gamle vinduer og døre, så ruden ikke kan ødelægges.

En anden mulighed er at opsætte barrer og gitre i kældervinduer og butiksruder. Det er ofte et meget effektivt værn mod indbrud på udsatte steder.

Vi monterer også sikkerhedsfilm, som monteres på ruden, så den ikke kan smadres.

Nielsen & Søn leverer og monterer også sikkerhedsdøre i alle kvaliteter. På billedet ses et paskvilgreb uden kode.

Tyverisikring af døre – hoveddøre, terrassedøre, skydedøre, kælderdøre

Vi monterer gerne ekstra låse med fladstål i falsen, så man ikke kan sparke døren ind. Når du ikke er hjemme, er tyven på arbejde.

Gør en forskel: Kontakt Nielsen & Søn – vi gør DIT hjem mere sikkert!

Hvordan sikrer du dig bedst mod indbrud?

Der er mange ting, du kan gøre.

Her viser vi dig nogle af de ting, du kan gøre. Hvis du vil videre, skal du kontakte os og få et gratis konsulentbesøg, så du kan få overblik over, hvad der kan gøres, så du undgår indbrud i din bolig.

Gør det svært for tyven, med ekstra låse på dine vinduer og døre.

Monter ekstra låse på dine vinduer. Som regel kommer tyven ind ad vinduerne og går ud igennem dine døre. Derfor er det vigtigt at montere låse på dine vinduer og kodelåse på dine døre.

Gode råd er gratis

  • Ekstralåse på dine vinduer.
  • Indvendige låse på dine døre.
  • Låsecylinder bør skiftes hvert 10 år.
  • Sikkerhedsslutbrik.
  • Sikkerhedsskinner, monteres med envejsskruer.
  • Envejsskruer monteres på glaslister, så ruden ikke kan tages ud.

Trådløs sikring af altandøre, terrassedøre og vinduer – Secuyou

Med en fjernbetjening kan du med et enkelt tryk låse alle vinduer og døre i hele huset. Så lader du ikke nogen døre stå åbne til tyven. Det er også en god sikkerhed, hvis tyven skulle komme ind alligevel, fordi man ikke kan åbne låsene indefra. Alle låse kører på batterier og monteres på alle vinduer og døre i huset.

Stålbeslag til udadgående vinduer

Med disse stålbeslag bliver det ekstra svært for tyven at brække vinduet op med fx et koben. De kan bruges til alle udadgående vinduer, både tophængte vinduer og sidehængte vinduer. Hvis man har vinduer, der er større end en meter, monterer man som regel to beslag pr. vindue.

Paskvilgreb med kode til vinduer, terrassedøre og altandøre

Hvis du i forvejen har en kantstanglås på din altandør eller terrassedør eller vindue, kan du sikre dig yderligere ved at montere et paskvilgreb. Grebet kodes, så det kun kan åbnes, hvis man kender koden. Paskvilgrebet leveres med en kode, som du selv kan indstille og med batterier, som kan holde til op mod 100.000 handlinger, før det skal udskiftes.


Secustrip til sikring af døre og vinduer

Findes både til indadgående vinduer og til udadgående vinduer. Hærdet stål med teleskopsikring.

Sikkerhedslås

Man kan montere en sikkerhedslås i et vindue, så tyven får svært ved at komme ind og ud. Låsen låser vinduesrammen mod karmen, så man ikke kan lirke vinduet op. Låsen kan kodes sammen med din hoveddørsnøgle, så du kun skal anvende én nøgle til huset.

Når skaden er sket

Vandskade, stormskade, indbrud … Det er voldsomt, når ens hjem rammes af skader – også selvom forsikringen betaler for udbedringen og håndværkerne står klar. Vi ved, at det er hårdt at bo i et hjem, der er præget af en skade og byggearbejde. Særligt stressende er uvisheden om, hvornår alt igen bliver normalt. 

Derfor vægter vi hastighed og udarbejdelse af en klar plan for udbedring højt, når skaden er anmeldt. Nedenfor kan du se, hvordan vi arbejder med at få dit hjem på højkant efter en forsikringsskade. Og husk … når vi er på sagen, behøver du kun en håndværkspartner. Vi både udfører og koordinerer alle former for arbejde. 

Vores medarbejdere er blandt det bedste i branchen – og de har styr på både håndværk, kommunikation og processer. Det har du fortjent.

Taksering af skaden

En af vores certificerede håndværkstaksatorer besigtiger og fotodokumenterer skaden i dit hjem, hvorefter vi sender vores takseringsrapport til dit forsikringsselskab. Vi gennemgår sammen skadesprocessen.

Godkendelse

Du modtager direkte besked fra os, når dit forsikringsselskab har godkendt vores takseringsrapport. Herefter aftaler vi den videre proces.

Planlægning

Vi gennemgår den godkendte rapport på telefon eller mail. Sammen med dig lægger vi en tidsplan for, hvordan skaden skal udbedres. På store opgaver fungerer Nielsen & Søn ofte som hovedentreprenør og holder styr på hele processen.

Udbedring af skaden

Du har under hele forløbet en fast kontaktperson, som kender din sag i detaljer. Det gælder uanset om din sag er stor eller lille.

Din kontaktperson kan også hjælpe med at give tilbud på opgaver, der ligger udover selve skaden.

Overlevering

Vi slipper først din sag, når vi efter udført arbejde sammen med dig har lavet en fotodokumenteret overlevering til dit forsikringsselskab. Skulle der opstå reklamationer indenfor garantiperioden, skal du kontakte Nielsen & Søn direkte.

Hos os er det
rart at være

Hos os går faglighed og menneskelighed hånd i hånd. Selvom vi er en virksomhed på mere end 100 år, er vi ikke gammeldags. Vi er en moderne arbejdsplads med fokus på trivsel.
Vi er mennesker, der ser dig som menneske og fagperson. Vi forventer, at du tager ejerskab for opgaven og dine kollegaer. At du har lyst til at være en del af et makkerskab, hvor du er med til at gøre dine kollegaer bedre og ikke blot passer dig selv. Vi gør hinanden bedre, fordi vi løfter i flok.