Outrup Modern vinduer

OUTRUP MODERN VINDUER

Outrup MODERN er moderne minimalisme, der passer perfekt ind i dansk arkitektur. De smalle rammer og store ubrudte flader skaber rene linjer og lukker masser af lys ind og matcher den populære nordiske stil som man ser i f.eks. Funkis, bungalow, 70´er parcelhuse, 80´er villaen og nybyggeri. Serien giver masser af muligheder for at skabe det rigtige udtryk til hver bolig og fåes både i træ og træ/alu.

DEN ÆGTE VARE- MED UDSIGT TIL 10 ÅRS GARANTI

Hos Outrup er kvalitet en del af ånden. Derfor kan vi uden problemer give dig 10 års garanti på vores vinduer og døre.

 

Her kan du læse mere om Outrup Garantierklæring!

TOPSTYREDE VINDUER

Topstyrede vinduer er et af de mest brugte vinduestyper i dag. Vinduet er hængslet i toppen og åbner udad. Du kan mod et tillæg få det med bremse i grebet, der kan fastholde vinduesrammen i en åben stilling (tilvalg).

TOP-VENDE VINDUER

Top-vende vinduer er især velegnet i etageejendomme, hvor det er svært at komme til at pudse vinduet udefra. Derfor kaldes beslaget også et pudse-beslag. Det gør, at vinduet kan drejes 170 grader rundt.

FAST KARM

Fast karm vinduer fås i mange udgaver og kombineres ofte med andre typer af vinduer som topstyrede eller sidehængte. Fast karm vinduer har kun en smal karm og giver med sit elegante og lette udtryk et flot moderne look.

SIDE HÆNGTE VINDUER

Nye vinduer skal gerne passe til husets stil. De oprindelige vinduer skal måske tilpasses mere moderne funktioner - men har ofte en god proportion. Sidehængte vinduer er meget brugte i danske boliger. Det er også denne type, som bruges til redningsåbninger. Du kan få den med anverfere (hasper) eller paskvilgreb.

SIDESTYREDE VINDUER

Kig på husets stil. Har det stramme enkle linjer, skal det også afspejle sig i vinduer og døre. Sidestyrede vinduer bruges ofte i moderne boliger med flere etager. Vinduet er monteret med en glideskinne i top- og bundkarm. Det kan åbnes, så der bliver en mindre åbning i siden, så man kan pudse vinduet indefra.

MODULVINDUER

Modulvinduer er vinduespartier, der er sammensat af flere forskellige typer vinduer, hvoraf nogle kan åbnes. De bruges ofte i store facade-elementer eller som udestuelementer. Det er en virkelig god løsning, når man gerne vil have lyset ind med store glasfacader – men stadig gerne vil kunne lufte ud.

FARVER OG OVERFLADER

Udover de viste standardfarver, kan vi male dine vinduer i rigtig mange RAL farver – mod et mindre tillæg.

Du kan få 2-farvede elementer, med en farve på indvendig side og en anden udvendigt. Vi maler også gerne karm og ramme i forskellige farver. Farvevalget vil altid stå i forhold til både bygningen og det omgivende miljø – og være afstemt efter, hvad du ønsker at udstråle. Taler vi harmoni eller fuld kontrast? Tradition eller fornyelse? Valget er dit. Husk dog på, at jo mørkere farver, du vælger, jo mindre bliver lysindfaldet. Træ/alu elementer fremstilles også med granitlook på den udvendige alukappe. Overfladen fremstår rustik og elegant – og er samtidig både praktisk og smudsafvisende grundet den sandblæste struktur.

Se de nøjagtige farver hos Nielsen & Søn.

OVERFLADEBEHANDLING AF TRÆELEMENTER

Outrup behandler vinduer og døre i træ med et dækkende 2ØKO overfladbehandlingssystem. Det giver overfladen en lang holdbarhed på minimum 6-8 år, inden elementerne skal males første gang. Rengøring med lidt sæbe på en svamp i ny og næ på ydersiden er al den vedligeholdelse, der skal til for at for længe levetiden.

FAKTA OM OUTRUPS OVERFLADEBEHANDLING AF TRÆELEMENTER

Imprægneringsvæsken beskytter træet mod svampe, der ødelægger træet eller misfarver det. Desuden bliver træet mere dimensionsstabilt.

Væsken er vandig og påføres ved overrisling, hvorved alle udfræsninger i elementet beskyttes. Efter tørring fortsætter træelementet til næste proces.

Grundingsprodukt til sammenbinding mellem imprægnering og efterfølgende behandling. Grunder påføres ved overrisling, hvorved alle udfræsninger i elementet beskyttes. Grunder skaber samtidig grundlaget for en lagtykkelse. Efter tørring fortsætter træelementet til næste proces.

For at skabe en dybde i lagtykkelsen, påføres en ekstra grunder.

Grunder påføres ved overrisling, hvorved alle udfræsninger i elementet bliver beskyttet. Efter tørring fortsætter træelementet til næste proces.

Elementerne gennemgås manuelt for eventuelle fejl for at sikre en optimal kvalitet, inden træelementet færdigmales.

Den afsluttende overfladebehandling udføres på vort fuldautomatiske robot-maleanlæg, som sørger for at påføre en ensartet overfladefilm på hele træelementet.

Diffusionsåbenheden i overfladebehandlingen er meget effektiv, således at træelementet kan ånde og samtidig afvise regnvand/sne.

Få en uforpligtende samtale med Tømrer - Snedkermester Martin Nielsen om udskiftning, renovation eller istandsættelse med Outrup vinduer.

DESIGNGREB

Outrup har fået designet en smuk serie af greb til vores vinduer og døre. Design grebet fra Outrup Vinduer og Døre har et stilrent og stramt udtryk, som matcher såvel MODERN som CLASSIC serien. Grebet er enkelt og skandinavisk i sit formsprog, men ved nærmere eftersyn vil man bemærke den særlige profil, som får grebet til at fremstå æstetisk og originalt. Håndtaget fra Outrup er samtidig meget behageligt at holde om.

GREB TIL FACADEDØRE

Den smukke designserie tilbydes også som facadedørsgreb. Et grebssæt leveres som standard med 6-stifts banke- & dirkesikret låsecylinder og indvendig vrider.

Alle facadedøre er som standard monteret med trepunktslås til ovalcylinder. Alle banke- & dirkesikrede cylindre leveres i mat forniklet udgave.

GREB TIL TERRASSEDØRE

Den smukke designserie tilbydes også som terrassedørsgreb.

BUNDTRIN

Se de smukke design bundtrin som finish.

VINDUES & DØRBESLAG

Et smukt finish til vinduer og døre.

VENTILATION

Vore dages tætte huse kræver udluftning for at opretholde et godt indeklima. Vinduer fra Outrup kan udstyres med en friskluftventil, som enkelt og effektivt sørger for luftudskiftning efter behov og mindsker risikoen for kondensdannelse.

TRÆVINDUER I NATURENS EGET MATERIALE

TræFront er vinduer og døre fremstillet i nordisk fyrretræ – naturens eget materiale. Det er det materiale, vi her i Danmark traditionsmæssigt har brugt til vinduer og døre i århundreder. Netop fordi det passer godt til det danske klima og med højt indhold af kernetræ, kan de holde meget længe.

Outrups trævinduer er produceret i 90% kernetræ i udadvendte dele, hvilket betyder tætte årringe og et højt indhold af harpiks, som er den naturlige beskyttelse mod råd og svamp.

HØJ TRÆKVALITET I VORES TRÆVINDUER OG TRÆDØRE

Vinduer og døre i træ fra Outrup er med fingerskarret træ og minimum 90% kernetræ i udadvendte dele, hvilket yder effektiv beskyttelse mod råd og svamp.

At træet er fingerskarret vil sige, at stort set alle knaster, harpikslommer og andre dårlige dele skæres bort, så kun det gode kernetræ er tilbage. Derefter samles træet med fingersamlinger, så det færdige stykke træ fremstår ensartet med en betydeligt bedre holdbarhed og formstabilitet.

Intet vindue er nemlig bedre, end det træ, det består af.

EKSTRA SIKRE VINDUER OG DØRE I TRÆ

Trævinduer med integrerede sikringsbeslag gør det vanskeligt, for ubudne gæster at få adgang via dine vinduer.

Til trædøre kan du tilkøbe ekstra sikkerhed med vores sikkerhedspakker. Kontakt vores konsulent Martin Nielsen Binelli.

VEDLIGEHOLDELSESFRIE TRÆ/ALU VINDUER OG DØRE MED 2- ELLER 3-LAGS GLAS

AluCapFront fra Outrup er fremstillet i en solid træ-konstruktion beklædt med en kappe af aluminium på udvendig side. Alu-kappen er særdeles modstandsdygtig overfor vejr og vind - og kræver minimal vedligeholdelse - lidt olie og sæbe på en svamp i ny og næ, og alufronten fremstår som ny. Så du behøver aldrig mere bekymre dig om at skulle male vinduer og døre udvendigt igen.

Outrups træ/alu vinduer har et design udvendigt, der med sine rene linjer, passer både til den moderne arkitekttegnede bolig og til den klassiske danske murermestervilla.

EKSTRA SIKRE VINDUER OG DØRE I TRÆ

Trævinduer med integrerede sikringsbeslag gør det vanskeligt, for ubudne gæster at få adgang via dine vinduer.

Til trædøre kan du tilkøbe ekstra sikkerhed med vores sikkerhedspakker. Kontakt vores konsulent Martin Nielsen Binelli.

LAVENERGIRUDER

Med nye vinduer fra Outrup sikrer vi dig - som standard i alle vinduer og døre - energibesparende lavenergiruder fra vores dygtige glasleverandører.

Lavenergiruder består af to lag glas, hvoraf det ene glas er påført en belægning – den såkaldte lavenergi film. Den tynde usynlige film tillader lys og solvarme at komme ind, og hindrer varmen fra rumopvarmningen i at komme ud. Mellemrummet mellem de to stykker glas er påfyldt argon, i stedet for almindelig luft. Argon hjælper yderligere med til at sikre mindst muligt varmetab gennem ruden.

Derudover er alle Outrups vinduer og døre monteret med varm kant, der betyder, at afstandsprofilen mellem de to lag glas er i et komposit materiale, der sikrer mod kuldebroer.

3-LAGS LAVENERGIRUDER - EN SIKKER ENERGILØSNING

Når energiforbruget skal sænkes, handler det blandt andet om at mindske varmetabet fra boligen. Her spiller energiruder en vigtig rolle. Energiruder sikrer, at varmen holdes inde, og at sollyset udefra har god passage til at opvarme boligen.
Med 3-lags ruder har vi optimeret isoleringsværdien af Outrups vinduer og døre, så de matcher BR2020 kravene.

ORNAMENTGLAS

ORNAMENTGLAS COSTWORLD

I nogle rum som f.eks. badeværelset, entré og gang skal der være lysindfald uden, at man nødvendigvis skal kunne se gennem ruden. Til det formål har Outrup valgt et standard ornamentglas, der hedder Cotswold.

ORNAMENTGLAS METELUX

Hvis du ønsker et smukt ornament glas, der er dekorativt materiale, men stadig funktionelt, så skal du vælge Matelux, der kan fås mod tillæg. Matelux tillader lysindfald igennem det fine matterede glas, men det er ikke muligt at se igennem.

ORNAMENTGLAS ABSTRACTO

Abstracto er en anden mulighed, hvis du gerne vil have lidt mere spil i glasset.

LYDGLAS

Forskellige faktorer der bidrager til at dæmpe lyden:

  • Tykkelse
    Et tykkere glas er tungere og kan derfor ikke så let sættes i svingninger af lydbølger.
  • Variation i tykkelse
    Støjdæmpningen bliver bedre med 2 forskellige tykkelser af glas.
  • Laminering
    En rude med lamineret glas, dvs. 2 lag glas med folie imellem, har en større lyddæmpende effekt end samme glas uden folie. Og med en særlig lyddæmpende folie fås et endnu bedre resultat.
  • Vinduets konstruktion
    Vinduer, der kan åbnes, lydisolerer dårligere end termoruder, der er monteret fast i rammen, da lyden lettere trænger igennem, hvor der er mindst muligt modstand. Det har også indflydelse, hvordan der er fuget omkring vinduet.

Det menneskelige øre opfatter ændringer af lyd på denne måde:

Lyd måles i decibel, som forkortes dB. 0 dB er den svageste lyd, man kan høre, når hørelsen er normal. Smertegrænsen med risiko for høreskader 120-130 dB.

  • En ændring på 8-10 dB opfattes som en fordobling/halvering af lyden.
  • En ændring på 5-6 dB er en meget tydelig ændring.
  • En ændring på 3 dB er hørbar
  • En ændring på 1 dB er knap hørbar.

Eksempler på støj:

  • Lastbil i fart på 10 m afstand: 85 dB (øjebliksværdi)
  • Stærkt trafikeret gade: 65-75 dB
  • Almindelig samtale på 1 m afstand: 60 dB
  • En stille stue: 20 dB

SIKKERHEDSGLAS

Flere og flere får sikkerhedsglas i deres vinduer og døre.

Har du børn, der løber og leger, så vil det være en rigtig god ide, at få sikkerhedsglas i større glaspartier, som går helt ned jorden.

Derudover gør du det meget besværligt for en indbrudstyv at få adgang til din bolig.

SOLAFSKÆRMENDE GLAS

Det øgede brug af glasfacader i moderne dansk arkitektur gør det ekstra vigtigt at sætte fokus på solafskærmet glas.

Solafskærmet glas hindrer overophedning, refleksioner & blænding - og reducerer afblegning af gulve og møbler.

Solafskærmet glas er tæt på farveneutral.

Få en uforpligtende samtale med Tømrer - Snedkermester Martin Nielsen om udskiftning, renovation eller istandsættelse med Outrup vinduer.