Job hos Nielsen & Søn

Sølvmedalje-vinder Jimmy Uldum Olsen (tv) sammen med Tømrer- og Snedkermester Martin Nielsen Binelli (th)

Er du blandt de dygtigste på dit felt?

Hos Nielsen & Søn søger vi jævnligt nye kollegaer. Her kan du læse mere om, hvad vi er for en arbejdsplads og hvad vi leder efter, når vi skal ansætte, uanset om du er tømrer, snedker, maler, byggeleder eller gerne vil i lære eller praktik.

Nielsen & Søn har i snart 100 år stået for godt håndværk og gennemtænkte løsninger. Når vi kan blive ved med at være vores kunders foretrukne valg, skyldes det vores gode medarbejdere.

Derfor tager vi ansættelsesprocessen seriøst og går målrettet efter medarbejdere, der er stolte af deres håndværk, og som er villige til at gøre deres bedste hver dag.

Vi har en positiv omgangstone, og vi har medarbejdere, der kan lide at være en del af en virksomhed, hvor tingene går stærkt, og hvor man arbejder selvstændigt og effektivt, med stor frihed.
Det stiller naturligvis nogle krav til dig som kommende medarbejder. Du skal være ansvarsbevidst og have forståelse for, at vi arbejder i kundens hjem.

Lyder det som noget du kunne tænke dig at være en del af, er du meget velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning og dit CV på post@nios.dk.

Hold også gerne øje med siden her, og vores Facebook side, hvor vi løbende slår nye stillinger op.

 

Byggeleder / Håndværkstaksator søges til opgaver i københavn til fuldtidsstilling!

Som Byggeleder / håndværkstaksator bliver du repræsentant for Nielsen & Søn`s afdeling med forsikringsskader.

Du skal:

Have en håndværksmæssig baggrund, gerne som tømrer.
Gerne have håndværkstaksatoruddannelsen - men det er ikke et krav.
Have erfaring med forsikringsskader.
Have erfaring med it-systemer.
Være engageret og fleksibel.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af at varetage forsikringssager, hvilket indbefatter at du besigtiger, takserer og er projektleder på dine sager.
Du sørger for at opgaverne bliver løst succesfuldt.
Arbejdet kræver, at du fleksibelt kan arbejde både som udekørende og ved et skrivebord med administrative opgaver.

Dine overordnede ansvarsområder:

Vurdering og dokumentation af skaden i tekst og billeder.
Udfærdigelse af besigtigelsesrapport og forberedelse af tilbud på udbedring.
Kundekontakt samt planlægning og koordinering af reparation i samarbejde med vores håndværkere, egne såvel som underleverandører.
Afslutning, kvalitetssikring og evaluering.

Du har kørekort og kan enten køre i egen bil eller i firmabil.
Du har empati, er imødekommende og kundemindet.
Altid frisk på en udfordring, god til at prioritere også når der er rigtig travlt.

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads, hvor 2 dage sjældent er ens.
Her går det stærkt, men vi er rigtig gode til at sparre med hinanden, så vores opgaver kan blive løst på bedste vis.
Vi har et godt team og tager alle ansvar for et fælles, godt arbejdsmiljø.

 

Fremvisning af straffeattest
Der vil blive indhentet referencer
Stillingen er på fuld tid

Ansøgning på mail til:

post@nios.dk

Kontakt os om job i dag!

Få en uforpligtende snak med Tømrer- Snedkermester Martin Nielsen, omkring evt. job stilling. Ring 44 97 09 77 Eller lad os kontakte dig.

Kontakt

Sektion 1